onsdag den 17. december 2008

En vejleder taler ud

Vi var til vejledermøde i onsdag, hvor vi forinden havde afleveret 35 siders materiale til hende.

Hun startede med at sige:
”jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her” –Hmm tænkte vi så, hvor slemt kan det lige være…

Hun fortsatte så med at fortælle, at hun havde highlightet det i dokumentet, som var interessant –som i, at det der ikke var highlightet var irrelevant. Hun startede på side 8 og havde highlightet ca. 1 linje på hver anden side i resten af dokumentet. Resten kunne vi i hendes øjne godt smide væk! (det sidste sagde hun ikke direkte, men det lå helt klart mellem linjerne).

”I tager det ret pænt” var hendes næsten kommentar.

Og ja vi tager det faktisk ret pænt. For det første fordi hendes udmelding var så drastisk at det er sjovt, det er da en god historie. For det andet fordi vi ikke er helt enige, en del af vores sider er relevante, måske i en anden form, måske mest som baggrund/erkendelse der ikke skal med i den endelig udgave. For det tredje fordi vi har rigtig god erfaring med at få mange tæsk fra vejleder –for os har det hver eneste gang betydet at vi har lavet noget langt bedre i næste runde.

Og næste runde starter nu her de sidste dage før juleferien. Det er nok til at få skrevet de fleste tanker ned omkring vores endnu mere fokuserede fokus. For det kom også ud af mødet, hun var provokerende nok til at få os back to basic, hvad er det egentlig der er relevant her? Hvorfor skriver vi det her speciale? Hvad vil vi ud med?

Ingen kommentarer: