Glædelig juleferie

Så er der kun en eftermiddag tilbage inden juleferien. Det er næsten ikke til at tro på. Men fedt er det. 2 uger og 3 weekender fri. Det er jeg jo vant til efterhånden (efter Indien), men alligevel. Og selvfølgelig har der ikke været nogen diskussion om hvorvidt vi skulle holde fri hele julen -selvfølgelig skal vi det, det er en af de rigtig gode sider ved at være specialeskrivende.

Jeg glæder mig til at starte en ny specialefase efter ferien, hvor vi skal begynde at have fokus på empiriindsamling.

GLÆDELIG JULEFERIE

En vejleder taler ud

Vi var til vejledermøde i onsdag, hvor vi forinden havde afleveret 35 siders materiale til hende.

Hun startede med at sige:
”jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her” –Hmm tænkte vi så, hvor slemt kan det lige være…

Hun fortsatte så med at fortælle, at hun havde highlightet det i dokumentet, som var interessant –som i, at det der ikke var highlightet var irrelevant. Hun startede på side 8 og havde highlightet ca. 1 linje på hver anden side i resten af dokumentet. Resten kunne vi i hendes øjne godt smide væk! (det sidste sagde hun ikke direkte, men det lå helt klart mellem linjerne).

”I tager det ret pænt” var hendes næsten kommentar.

Og ja vi tager det faktisk ret pænt. For det første fordi hendes udmelding var så drastisk at det er sjovt, det er da en god historie. For det andet fordi vi ikke er helt enige, en del af vores sider er relevante, måske i en anden form, måske mest som baggrund/erkendelse der ikke skal med i den endelig udgave. For det tredje fordi vi har rigtig god erfaring med at få mange tæsk fra vejleder –for os har det hver eneste gang betydet at vi har lavet noget langt bedre i næste runde.

Og næste runde starter nu her de sidste dage før juleferien. Det er nok til at få skrevet de fleste tanker ned omkring vores endnu mere fokuserede fokus. For det kom også ud af mødet, hun var provokerende nok til at få os back to basic, hvad er det egentlig der er relevant her? Hvorfor skriver vi det her speciale? Hvad vil vi ud med?

Effektivt

Jeg har tidligere skrevet projekt alene, og jeg husker at være en lille smule overrasket over, at der aldrig skete noget som helst når jeg ikke arbejde med det. Altså det lyder åndssvagt, men når man er vant til at være i en gruppe er det lidt et chok, at der bare ikke sker noget man ikke selv gør.

I dette tilfælde er det skønt at komme hjem til 15 gode sider til et nyt kapitel samt en masse tanker om hvordan resten lige kan rettes til og strammes op. Det kan kaldes en effektiv ferie!

Hjemvendt fra Indien

Så er jeg kommet hjem efter en fantastisk tur til Indien. Det land er bare så anderledes end alt hvad vi kender! Køer, geder og aber løber frit rundt i gaderne og trafikken er selvfølgelig en hel verden for sig.

Og nu skulle jeg så forestille at være fyldt med energi og yde en ekstra indsats fordi jeg har været væk... Hmm

Men det er ærlig talt ret svært at sætte sig op til specialeskrivning lige nu. Jeg er stadig ret jetlagget og føler jeg har glemt alt om hvad vores speciale går ud på. Derfor er jeg nu igang med at læse alle vores ting igennem for at se om det kommer tilbage til mig. (tænk hvis man bare skulle spise pebernødder og læse krimier indtil jul)

Den eneste seriøse tanke jeg har haft siden jeg kom hjem er, at jeg er bekymret for Virksomhedsstudiedelen i specialet. Jeg har svært ved at se hvordan vi på elegant vis skal kunne få den del repræsenteret i høj nok grad. Men vi har vejledermøde d. 16 med Virksomhedsstudievejlederen, så håber hun kan hjælpe der.

Sundhedsbibel og status 21/11

Jeg synes jeg er rigtig godt i gang med min plan indtil 4. december, hvor Berit kommer hjem fra Indien og jeg skal have et rimeligt første udkast til kapitlet om sundhedsfremmeteori.

Jeg har gang i en del teoretikere og særligt den engelske litteratur har en del brugbart stof. Her har jeg læst en del artikler under titler som blandt andet 'Health Modernity', 'The health society' og Niels Åkerstrøm har skrevet en ret interessant artikel om 'Supervisionsstaten'. Derudover har vi fundet vores sundhedsfremme bibel: 'Health Promotion- planning and strategies' af Tones og Green. Den kommer jeg til at bruge meget i mit arbejde de næste par uger.

I dag er det fredag og jeg føler mig snart klar til at holde weekend med 10 skrevne sider til teorikapitlet!

Indien og speciale

Mens jeg spiser frokost tænker jeg over at de næste tre uger bliver ret interessante. Jo, for på tirsdag tager Berit til Indien og jeg skal så arbejde solo.
Det bliver sååå fedt for Berit...Det er det fedeste tidspunkt her midt i efteråret, at komme til varme og ferie! Jeg er næsten ikke misundelig!!!
Det er måske lidt mærkeligt, men jeg glæder mig lidt til at skulle arbejde alene på specialet nogle uger. Jeg føler også, at vi har lagt en god plan for, hvad jeg skal lave mens Berit er væk og det er altid et godt udgangspunkt for mig for at kunne fokusere på opgaven!

Så det er med en god følelse af spændthed jeg ser frem mod de næste tre ugers speciale arbejde.

Rigtig god ferie-Berit. Nyd det og kun det 800%.

Efterår og empowerment

Det er fredag og vinden og regnen rusker udenfor. Jeg bruger det meste af dagen på at læse i bogen 'Health promotion- planning and strategy'. Den har nogle ret interessant perspektiver og pointer om sundhed, der især fokuserer på empowermenttænkningen, hvor det handler om at mobilisere ressourcer hos den enkelte og mere bredt i samfundet. I bogen slås der meget på pointer, hvor sundhedsfremme indsatser indbefatter både individuelle faktorer og miljøfaktorer(fysiske, sociale og økonomiske). Og det passer ret godt til vores pointer om sundhedsfremme!

Bestået essay-prøven!

Så fik jeg endelig besked fra Teksam. Jeg har bestået essay-prøven, så nu er der 100 % fokus på specialet. Det er såååå fedt!

et fokus

Men i dag har jeg fået lavet noget. Meget synes jeg faktisk, og det er jo bare en tilfredsstillende følelse, og en god måde at tage ud i Københavns kulturnat på!

Vi har været til vejledermøde med vores 3. og sidste vejleder (teksamvejleder). Og han satte ligesom tingene på plads. Han evnede at tage de brikker vi havde givet ham, sætte dem i system og give os ideen til en model for vores speciale. Og det var virkelig rart. Han inspirerede os til et fokus, og det er lige det vi har gået og manglet og været frustrerede over. Så det er lidt en lettelse.

Nu må vi skrive derudaf og håbe på at de andre vejledere køber ideen til vores fælles vejledermøde d. 30. oktober.

God weekend og efterårsferie!

arbejdsmoral

Jeg har ikke fået lavet noget som helst idag, udover at sidde og kigge på de dokumenter jeg er igang med... Gad vide om det betyder at jeg har en dårlig arbejdsmoral.

Forresten gik vores møde med SIF rigtig godt igår. Det var virkelig spændende, og hun bekræftede os i mange af vores anelser. Fx at der kun findes meget få officielle dokumenter omkring hvad visionen er med sundhedscentrene (hvis der er nogen). Og at sundhedsfremmebegrebet ikke er defineret nogen steder, folk uenige nok om hvad forebyggelser betyder, der er meget lang vej til sundhedsfremme.

Nu har jeg så skrevet et blogindlæg, så har jeg lavet noget fornuftigt idag.

Møde med SIF

I dag skal vi til møde med en ph.d studerende på Statens institut for folkesundhed, som skriver afhandling om sundhedscentrene. Det bliver vildt interessant, at høre hvad hun kan fortælle os...

Status fra Charlotte

Ja, vi har været lidt stille på bloggen de seneste uger:)
Jeg har endnu ikke fået svar på min essay-prøve på TekSam, som jeg venter på med længsel!
Lige nu befinder jeg mig på nogle måder mit mellem to stole, da jeg først officielt er indskrevet som specialestuderende, når jeg har bestået kurset på TekSam. Alligevel er det rigtig rart at have prøven overstået og have fokus på vores speciale om sundhedscentre. For selvom vi har været stille på bloggen har vi ikke været stille i den virkelige speciale verden!
Vi har haft nogle super gode møder med gode samtaler og diskussioner, som har ført til erkendelser, beslutninger og opgaver, som alt trækker i retningen af, at vi langsomt bevæger os mod en fokusering i specialet. Så den skal nok komme...

Status

Ja nu har her jo været meget stille herinde den sidste tid. Det er ikke fordi vi ikke har lavet noget!! Sådan da..

Nu har vi i hvert fald en plan og en kortsigtet deadline. Planen er at vi arbejder på 4 dokumenter; et sundhedsdokument, et sundhedscenterdokument, et indledende problematiserende dokument og endelig et med overvejelser om vores 3 fag. De to første er meget tunge, tanken er at de skal indeholde alt vi på nuværende tidspunkt ved og har læst om emnerne, og det er en hel del. Hele sundhed- og sundhedsfremmedelen har vi jo også arbejdet med i de forrige projekter. Og det er en herlig udfordring af skulle strukturere en pokkers masse viden der.

Det indledende problematiserende dokument bliver nok det sværeste, for vi har endnu ikke en egentlig problematisering. Vi har et bredt emne og en tilgang til det, men vi skal jo arbejde problemorienteret og det giver også de bedste opgaver… Men det kommer nok det problem.

Vores deadline er at vi har sat fællesvejleder møde op med alle vores 3 vejledere, d. 30 oktober. Det skal nok blive interessant om vi / de kan blive enige.

Charlottes september

I hele september har min kalender været godt fyldt med forelæsninger på Teksam og læsning til samme. Der skal ikke være tvivl om, at det gav mig mange frustrationer de første uger, men særligt den sidste uge har givet meget mere mening og frustrationerne er nu ledt mere i baggrunden og afløst af udfordringer. Jeg kan nu se at jeg er nået til nye erkendelser og har fået nye oplevelser med mig.
På tirsdag skal jeg til intern skriftlig prøve for at bestå kurset: 'Politik, planlægning og regulering'. Jeg glæder mig til det er overstået og bestået-Fingers crossed!

Så fra på tirsdag skulle jeg meget gerne rette mere fokus mod det egentlige speciale.

Planlægning og borgerinddragelse

Jeg har i dag været til en interessant forelæsning på Teksam om borgerinddragelse i miljøplanlægningen.
Helt overordnet argumenterede Bo Elling i undervisningen for det væsentlige ved en model under overskriften: 'kommunikativ reflektion', hvor etiske og æstetiske dimensioner er helt afgørende for at strategien kan få et langsigtet perspektiv. Et væsentligt aspekt er her, at borgerne er med til at udforme og beslutte formålet, hvilket adskiller sig fra andre planlægningsmodeller, hvor borgerne deltager.
Konteksten der refereres til på kurset er miljøet i mere fysisk forstand, men mange af pointerne og principperne synes jeg vil være rigtig spændende at overføre til planlægningen af sundhedscentre og med fokus på sundhedsadfærd i befolkningen.

Dejlig rapport

Lige nu holder vi stadig fast i sundhedscentre som vores emne. Selvom vi har været på nogle detours til andre emner.

Statens Institut for Folkesundhed har netop udgivet en rapport, som kortlægger og analyserer sundhedscentrene. Det er godt sagt det bedste redskab man kunne tænke sig til at få overblik over området. Og det er dejligt. Det kan være så svært og uoverskueligt at komme helt ind på et emne, særligt så specifikt som sundhedscentre, og så ligger der bare en fin ny rapport til os.

Smuk frist

Vi sendte en vejlederansøgning til virksomhedsstudier og fik en vejleder. Hvad der kom helt bag på os var, at det også satte tiden igang, hvilket vi troede først ville ske når man får godkendt sin projektbeskrivelse. Men vi blev klogere. Tiden er sat i gang og vi har nu en afleveringsfrist:

9/9-09.

Det er da en meget pæn dato, det er der alle folk vil giftes og sådan noget. Så kan det jo ikke gå helt galt?!

Godt med kaos!?

Appropo mit tidligere indlæg , så har vi talt om at det er en kunst at navigere i kaos, og noget der forventes i erhvervslivet (hvor vi jo nok ender engang). Det er okay vi ikke har styr på noget lige nu, og ikke har nogen ide om hvilken retningen vi vil gå. Selvom jeg måske ikke synes at det er specielt sjovt, faktisk ret utilfredsstillende.

Men hvor er det bare godt at det er nu vi sidder her og ikke om tre måneder, når vi gerne skulle være i fuld gang.

Ydmyghed

Da jeg i en artikkel støder på forklaringen af ydmyghed, tænker jeg at det helt klar er nogle grundlæggende overvejelser som vi skal have med i vores specialeproces og tilgang til vores forskningsfelt.

Her lidt om ydmyghed:

Den der praler af at være ydmyg viser, hvor lidt han eller hun er det”.

Ydmyghed er - sagt på en pudsig måde - en ydmyg dyd. Ydmyghed giver dyder som helhed et skær af diskretion, og kan betegnes som balancepunktet mellem hovmod og selvforagt. Den kan selvfølgelig vise sig at være uhensigtsmæssig, hvis man holder sig selv tilbage, og gode idéer dermed går tabt. Eller hvis den bliver til underkastelse. Men ellers er ydmyghed et oprigtigt tegn på respekt, sympati og interesse for verden - og for det enkelte menneske, man står overfor. Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og dermed også en erkendelse af, at man ikke selv er Universets centrum.Praktisk talt er ydmyghed en vigtig lederegenskab, da den bl.a. sætter medarbejderen fri til kreativitet og iderigdom, samtidig med at medarbejderen føler sig respekteret. Den er nøglen til anerkendelse, og vejen til at vise oprigtig interesse og indlevelse i de mennesker, man er omgivet af.

Bomben

Og så talte vi med en der rent faktisk ved noget om sundhedscentre og kommunernes ansvar på sundhedsområdet, en fra KL. Og så faldt det hele fra hinanden.

Eller ikke helt selvfølgelig, emnet er stadig spændende og det skal nok være det område vi arbejder med, det gik bare op for os at det er meget mere komplekst end først antaget (sjovt nok, det burde jo efterhånden ikke være nogen overraskelse).

For det første er sundhedscentre ikke et entydigt begreb, det et op til den enkelte kommune at definere det, og det gøre vidt forskelligt. Lige fra busser der kører ud til borgere og informerer om sundhed, til centre der er målrettet kræftramte og deres pårørende.

For det andet gik det for alvor op for os, at sundhedsfremme er noget der bør integreres i hele kommunens arbejde. Sundhedsfremme hører hjemme i alle forvaltninger, fra skoler og børnehaver til tandlæger, sundhedsplejersker og sundhedscentre. Og dermed kan vi ikke sige at sundhedscentrene er alt for målrettet forebyggelse, fordi vi jo faktisk mener at det fint nok, hvis bare sundhedsfremme er integreret overordnet i kommunens arbejde.

Så hvad nu? Vores problematisering er røget en tur…

Sundhedscentre

Dette projekts emne fandt vi ret hurtigt ud af skulle være kommunernes nye sundhedscentre. Det er et spændende og nyt område med de nye sundhedsopgaver kommunerne har fået. Vi fik ret hurtigt skrevet et udkast til en projektbeskrivelse, som vi fandt rimelig god. Noget med at sundhedscentrene har meget fokus på forebyggelse og KRAM-faktorerne, men næsten intet fokus på sundhedsfremme. Og det er jo det vi vil og kan. Og mener at sundhedsfremme har noget ekstra at byde på. Så vores opgave var altså at pege på, at der skal mere sundhedsfremme ind i sundhedscentrene.

Troede vi.

Vores forrige projekt

I sidste semester arbejdede Charlotte og jeg også sammen. Det var et projekt skrevet i 1 fag, nemlig Sundhedsfremme (hvor vi nu skriver speciale i 3 fag). Her havde vi valgt alkohol som tema – set i et sundhedsfremmende perspektiv. Inspirationen kom fra en undersøgelse vi stødte på om universitetsstuderende. Den fremhævede at de studerende levede nogle generelt sunde liv i forhold til motion, mad, rygning og gode venner –men på et område var der grund til sundhedsmæssig bekymring: alkoholen.

Vores vinkel var så, groft sagt, at argumentere for at alkohol (i sammenhæng med fester) faktisk rummer sundhedsfremmende elementer, og derfor ikke udelukkende skal betragtes som sundhedsforringende.

Igennem en række interviews med universitetsstuderende om deres forhold til alkohol, ud fra en helt åben og ikke-negativ indgangsvinkel, fik vi bekræftet alkohol og fester som noget positivt og sundhedsfremmende. Vi identificerede to overordnede sundhedsfremmende elementer: Festen som en pause fra hverdagen, hvor man er fri for forventninger og stress, pausen hvor man glemmer alt andet end der hvor man er. Og det hypersociale element, som er en beskrivelse af festen som havende helt andre sociale spilleregler end i hverdagen, og samtidig en undskyldning eller et påskud for at være sammen med andre mennesker tæt og intimt (skal ikke forstås sekuelt).

I dette projekt brugte vi altså det sundhedsfremmende perspektiv til at vende en problemstilling helt på hovedet med nogle, for nogen, provokerende udsagn. Vi er overbeviste om, at man er nødt til at forstå menneskers bevæggrunde for at gøre hvad de gør, hvis man ønsker at påvirke deres adfærd. Skræmmekampagner om hvor farligt alkohol er virker ikke! De virker blandt andet ikke, fordi de ikke anerkender de positive sundhedsfremmende elementer der er forbundet med alkohol og fester.

Sundhedsfremme

Vores arbejde bygger på nogle meget grundlæggende antagelser om hvad sundhed og sundhedsfremme er. Vi bygger det meste på Aron Antonovsky samt Johnsen og Jensen’s bog Sundhedsfremme i teori og praksis, se en anmeldelse af bogen her.

Sundhed skal forstås som noget der har at gøre med hele mennesker og ikke kun deres evt. sygdomme, overvægt eller skavanker. Sundhed handler om det liv man lever og hvordan man takler de udfordringer der møder en. Kort sagt, hvor godt man har det.

Sundhedsfremme handler om at tage udgangspunkt i hvad der holder folk sunde. Altså hvordan mennesker takler udfordringer positivt, hvordan man lever et godt og lykkeligt liv. Sundhedsfremme handler ikke om de ting der gør folk syge eller ulykkelige.

Forebyggelse og sundhedsfremme er to begreber der bør holdes adskilt –hvilket de sjældent bliver.

For nu at bruge en metafor (som er lånt fra Antonovsky), så kan syge mennesker betragtes som værende faldet i en stor flod, som lægevidenskaben skal redde dem op fra og lappe dem sammen igen. Forebyggelse handler om, at man at forhindrer at mennesker overhovedet falder i floden. Sundhedsfremmeperspektivet er lidt anderledes, her mener man at alle mennesker er i floden hele tiden, hvor de møder farlige hajer, forurening osv. Man hverken kan eller skal forhindre mennesker i at møde livets udfordringer og forhindringer. Derimod skal man hjælpe folk til at takle disse, til at navigere igennem floden på bedste vis.

Med andre ord så er det forebyggende arbejde, hvor man forsøger at forhindre at mennesker bliver syge vigtigt. Men det er mindst lige så vigtigt at fremme sundheden, at hjælpe det enkelte menneske til at opfylde dets potentialer til et sundt og lykkeligt liv. Det hænger naturligvis sammen, og sundhedsfremme har helt sikkert forebyggende effekter, men det er to forskellige måder at arbejde på.

Teksam og sundhedsfremme

Startede i går på grundkursus på Teksam som omhandler miljøorienteret planlægning, politik og regulering. Det lød på den ene side til at være interessant stof, som vi skal igennem over de næste 9 undervisningsgange og også brugbar viden i forhold til vores speciale. På den anden side blev principperne om regulering og politik præsenteret i forhold til den materielle produktion og klimaudfordringer. Det er en markant anden kontekst end den jeg beskæftiger mig med og jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden for at overføre principperne til en kontekst, der handler om sundhedsfremme i kommunerne, som er omdrejningspunktet i specialet(det skal vi have uddybet snarest her på bloggen!).
Jeg må sige at jeg er meget spændt på, hvad de fortløbende kursusgange byder på.

Projektbeskrivelse

Så har vi første udkast til vores projektbeskrivelse klar. Det er en dejlig følelse, at have noget konkret, ja altså så konkret det nu kan blive når vi jo stadig ikke ved forfærdelig meget om det her.

Vi skal vel egentlig også præsentere vores projektideer her på bloggen, sådan hvad vi egentlig vil skrive om... Senere må det blive.

I morgen sender vi projektbeskrivelsen til vores vejledere, som vi har 3 af, da vi skriver 3-fagsspeciale (et fag hver + et fællesfag). Vi skal så have feedback fra dem, om hvorvidt de mener, at vores projektbeskrivelse kan blive godkendt af studienævnet på deres respektive fag. Hvis de vender tomlen op, afleverer vi beskrivelsen officielt, og hvis/når den bliver godkendt er vi officielt startet på specialet og tiden tikker. 12 måneder. 365 dage.

Fri

Og nu skal jeg i sommerhus, vi skal køre derhen i en bil og det bliver 25 grader varmt i weekenden. Kan det være bedre?

At tænke sig

C.O. Scharmer taler i bogen U-theory (som jeg ikke har læst, men læst omtalt i bogen Company Karma) om at man downloader bestemte spor. Det er det man plejer at gøre. Så når man tager beslutninger, handler og overvejer, så downloader man hele tiden fra hjernen hvordan man plejer at gøre, hvilke spor man plejer at tænke i. Og derfor at det svært at nytænke.

Jeg synes det giver virkelig god mening. Vi ved alle hvor ekstremt magtfulde vores vaner kan være (mad, motion osv.), her er ideen om vaner tænkt over i beslutning, handlinger og overvejelser. Vi er vant til at tænke på bestemte måder, og der skal en konsekvent kraftanstrengelse til for at tænke anderledes.

Det burde alle tænke over!

Forskning

"Forskning, der ikke producerer andet end bøger, er utilstrækkeligt"
- Kurt Lewin

Metode

Jeg har læst på universitetet i 4 år, og når jeg husker tilbage har alle mine valg af metode til projekter været mere eller mindre tilfældige. Det burde jo være store tanker der lå bag, det er jo metoden der i princippet afgør hvad man finder frem til… Men det har altid været sådan lidt tilfældigt.

I dette projekt har vi talt om at bruge aktionsforskning, fordi det vist nok er noget med at forandre, at være med til at skabe forandring i forskningen. Jeg er faktisk ikke klar over hvad det er. LÆSE LÆSE LÆSE må jeg.

Vi har erfaring med hinanden!

Det er tydeligt for mig at Berit og jeg skrev projekt sammen sidste semester. Vi kender hinanden både fagligt og til en vis grad personligt og vi er ærlige over for hinanden.



Jeg kan mærke at vi sammen har været her -i startfasen af et projekt- før. At der ikke er roller der skal afstemmes og territorie der skal markeres! Jeg føler at vi er klar over hinandens styrker og er allerede godt igang med at nyde godt af denne viden nu hvor vi er startet på projektbeskrivelsen.

Så er vi igang!

Startfasen på specialeet er af blandet karrakter. På den ene side er det fantastisk, at vi er igang med at skrive de indledende tanker om projektemne og problematiseringer, men på den anden side er det angstprovokerende at vælge et emne som for mit vedkommende skal optage mig de næste 1½ år!

Det er en kunst her i starten både at være åben for at kunne favne problemstillingerne bredt og samtidig være fokuseret sådan at vi rammer en helt åbenlys aktuel sundhedsudfordring, som vi kan være med til at belyse.

Starten

Vi er gået i gang med vores projektbeskrivelse. Det er godt nok meget stort og meget uoverskueligt det hele. Jeg havde engang en underviser i projektledelse, og han sagde at det var et indbygget dilemma, at al den viden man skulle bruge til at planlægge et projekt, den havde man først når projektet snart var slut. Sådan har jeg det, som om jeg mangler den viden jeg skal bruge for at planlægge det her projekt.

Vi skal til at skrive speciale. Et kæmpespeciale. 12 måneder har vi til det. Denne blog skal være vores officielle ”specialeansigt”. Her vil vi skrive om vores faglige overvejelser, dilemmaer, tvivl, uvidenheder og erkendelser. Vi vil også skrive om vores personlige eventyr, oplevelser, sejre og nederlag i forbindelse med den udfordring specialet er.