længe siden

Ja der er sket en masse siden sidst vi postede noget herinde. Men nu er det næsten weekend, så har ikke tid til at skrive om det. Solen skinner helt vildt jo.

Vil bare lige fortælle at jeg har haft min sidste undervisningsgang nogensinde!! Uhh det er vildt. Det er jo fedt at kunne koncentrere sig 100% om specialet fra nu af. Samtidig er det lidt -åh-nej-jeg-skulle-aldrig-have-pjækket-alle-de-gange-agtigt. Altså alle de gang de sidste 17 år eller hvor mange jeg nu har gået i skole -tænk alt den lærdom jeg er gået glip af...

Men det går jo nok, om ikke så længe er det den virkelig verden, og så må det stå sin prøve.

Problemformuering

Noget af det allersværeste er problemformuleringen. Der er så store krav til den, den skal rumme hele projektet, den skal være guide og ledetråd for alt hvad vi skriver. Den skal ligge op til alt hvad vi ønsker at sige noget om. Og den skal afgrænse os fra alt det vi ikke ønsker at sige noget om.

Og vi har haft en hel masse forskellige problemformuleringer, selv om vi egentlig har villet det samme hele tiden. Vi har bare været omkring mange forskellige måder at fokusere på.

Men NU, tadaaaa, tror vi nok måske at vi har den. Det er ihvertfald den vi har været mest tilfredse med indtil videre. Den der føles mest rigtig. Og her kommer den så:

På hvilke måder kan sundhedscenterarenaen påvirke kommunernes strategiske sundhedsfremmende planlægning?

Den har den rigtige formel: To led og en relation. Nogen ville måske sige at den var lidt bred, men det er altså det vi vil, det er et bredt blik vi holde. Så forhåbentlig er det nærmest vores endelige problemformulering. Nu har vi også brugt et halvt år på at finde den, så forhåbentlig er den snart i hus. Til vores forsvar skal det dog siges, at vi har haft tidligere problemformuleringer der ligner ret meget...

Aflevering

Der er lang tid til, men jeg er begyndt at tænke på afleveringen, og det er ikke nogen simpel sag i vores tilfælde. Vi skriver jo i 3 fag, dvs. jeg skriver i virksomhedsstudier og sundhedsfremme og Charlotte skriver i tek-sam og sundhedsfremme. Charlotte skal imidletid skriver ekstraordinært stort speciale i tek-sam, og har dermed et halvt år mere end jeg. Vi skal altså ikke aflevere på samme tid, og måske heller ikke det samme grundet vores forskellige fag.

Skal vi til september aflevere et samlet speciale (hvor det er noteret hvem der er ansvarlig for hvilke kapiteler /afsnit), som så bliver låst, og Charlotte skriver efterfølgende et tillæg til dette. Eller er vi nødt til at opdele specialet helt, så vi hver især afleverer selvstændigt? Og hvad så med reglerne om plagiat, må vi aflevere dele som er ens? Og hvad så med længden, har man så kun 50 sider lige pludselig? Så bliver der ihvertfald nogle seriøse bilag. hmm, møder med studielederne er vist påkrævet her.

Uhha

Så kommer Charlotte snart hjem! Jeg glæder mig, det bliver godt at få hende tilbage på holdet.

Og det er også lidt spændende, hvad hun synes om det arbejde jeg har lavet mens hun var væk. Det er jo også hendes lille barn jeg har arbejdet på! Er hun mon enig i det arbejde jeg har lavet og kan hun se det geniale i de (små)omstruktureringer jeg har foretaget?...spændende.

Jeg synes det er gået godt med arbejde mens hun har været væk. Dels synes jeg vi har rimelig godt styr på retningen, så der har ikke været hindringer på vejen, som skulle gennemtænkes og overkommes. Og dels har det været motiverende i sig selv at skulle vise noget frem om 3 uger. Altså jeg har haft lyst til at lave noget rigtigt godt at vise hende når hun kommer hjem. Og så må vi håbe at det er godt!

Ny Institutionel teori

Vi har valgt at bruge sociologisk ny intitutionel teori til vores feltanalyse. Altså som teoretisk ramme til at forstå sundhedscenterarenaen og hvad der fremmer og hindrer tværfagligt arbejde.

Og jeg har så læst en del om denne teori, og den er spændende og overbevisende i dens tro på at forstå organisationer gennem kulturspecifikke processer osv. Jeg kender nu en del til teoriens grundlæggende tro på hvordan verden hænger sammen. Men hvordan gør man så? Altså hvordan bruger jeg det helt konkret til at forså vores felt? Og jo jo jeg er ude og finde andre undersøgelser der bruger den teori og se på hvordan de gør, men det er altså lidt svært.

Jeg har fundet March og Olsen som skulle være klassiske inden for denne teori. De siger at institutioner består af to sæt regler; de formelle og de uformelle. Og de uformelle kan deles yderligere op i uskrevner normer for adfærd og ubevidste kognitive regler. Men skal man så dele alle de observationer man har af feltet op i de niveauer? Fx på statsniveau, der er selvfølgelig loven som formel regelgivning, og så er der måske også nogen diskurser og tendenser som påvirker sundhedscentrene uformelle. Eller hvad, hmm...

Sundhedscentrenes problem

Som jeg ser det lige nu, er der to store problemer for de kommunale sundhedscentre før de kan arbejde tværfagligt og langsigtet, hvilket vi jo mener er nødvendigt i det sundhedsfremmende arbejde.

1) Det er meget svært at få sundhed ud over kanten af det traditionelle sundhedsvæsen. At sundhed kan handle om sociale og økonomiske forhold og at anlægning af cykelstier har noget med sagen at gøre, er meget fremmed for de fleste mennesker. Dermed bliver arbejdet i sundhedscentrene reduceret til direkte individorienterede KRAM indsatser. Og fokuset på det hele menneske og dets ressourcer og omgivelser forsvinder.

2) Man skal kunne vise effekten med tal indenfor et max et år. Det lader til at være mantraet, der er simpelthen ikke plads til at dokumentere med andet end kvantitative midler. Og der er slet ikke plads til at vente på effekter 3-5-10 år ude i fremtiden. Om det skyldes kommunernes pressede økonomiske virkelighed, en organisationskultur der kun accepterer kortsigtet tal som beslutningsgrundlag, en blanding eller noget helt tredje, det ved jeg ikke. Men det betyder at indsatser der har et længere perspektiv og ikke kvantitativt målbare effekter fravælges.

Det første problem skal nok løse sig, der er så meget fokus på det for tiden, og der er en proces i gang. Det er straks meget værre med det andet, der skal virkelig en kulturændring til.

12 måneder

12 måneder, så længe skriver jeg speciale(Charlotte skriver faktisk længere, men det er nogle særlige omstændigheder med hendes studieforløb). Jeg har tænkt over, at jeg synes det er godt at reglerne er lavet om, således at man nu kun kan skrive i 6 måneder. Men det synes vors tidligere studieleder ved Sundhedsfremme er ganske frygteligt.

12 måneder, det er jo ikke bare 2 semestre, det er faktisk hele tre, 3x4 måneder. Jeg tror bare ikke at flertallet formår at udnytte det, jeg tror at de fleste har perioder hvor de ikke laver noget eller arbejder alt for ufokuseret. Med andre ord, så tror jeg bare ikke, at man bliver dobbelt så klog som ved et 6 måneders speciale. Man har lidt undervisning ved siden af skrivningen, men ellers sidder man bare med det speciale dag ud og dag ind i et helt år.

Jeg har været heldig fordi jeg har en god makker og vi arbejder rimelig ambitiøst og disciplineret sammen. Så for os er 12 måneder måske fint nok, og vi skal nok få et rigtig godt speciale ud af det, men jeg synes stadig det er for lang tid.

Ps. Jeg fik ikke det der job jeg søgte i KL, og det fair nok. Og måske også godt nok.

så godt

Lige nu har jeg det så lidt fandenivoldsk. En mere aggressiv udgave af ambitiøs tror jeg. Vi skal fandme vise dem. Vi kan skrive det sejest og bedste speciale. Der kommer til at være så vildt meget viden i det speciale (det er jo også 3-fagsbinding). Det bliver så godt. Altså ikke fordi nogen har sagt det ikke gør, men alligevel.

Og der er stadig mange måneder til at nå at gøre det så godt, men jeg bliver alligevel helt opkørt og er allerede klar til at arbejde om aftenen også! Men det sidste går nok hurtigt over igen...

Studiejob

Forresten har jeg søgt et studiejob. I KL (kommunernes landsforening)'s konsulentvirksomhed. KL virker virkelig som et sted man gerne vil arbejde, det er sejt professionelt og de har vildt lækre kontorer. Jeg ville helst arbejde på et eller andet sundheds /socialt relateret områder -allerhelst med sundhedscentrene, men jeg har spurgt der og der har ikke noget ledigt.

Men så har jeg søgt det her konsulentstudiejob med ret meget fokus på tal og statistik. Jeg har erfaringen fra mit tidligere studiejob i TDC, så jeg burde være kvalificeret.

De skrev i opslaget det var 20 timer om ugen og man skulle have 2-3 år tilbage af studiet. Jeg skrev jeg har 10 måneder tilbage og jeg vil arbejde maks 15 timer om ugen... så chancen for at få det er nok forsvindende lille.

Men det er faktisk lidt et problem at stå uden job med så kort tid tilbage, for hvem gider ansætte en der næsten er færdig? Jeg tænker at hvis jeg venter 2-3 måneder med at søge noget så er der kun et halvt år tilbage og så får jeg helt sikkert ikke noget, hmmm. Så jeg er nødt til at gøre det nu, selvom det perfekte job ikke er der.

Den virkelige verden

Nogen gange bliver jeg sådan helt vildt ambitiøs og fuld af ideer og inspiration. Det går op for mig hvor sejt sundhedsfremme egentlig er og hvor mange muligheder der er i det. Sundhedsfremme er en niche, det er os skal være med til at udbrede det, det er da sejt. I kommunal sammenhæng talte vi med en der mente at kommunerne ikke endnu rigtigt har formået at arbejde og forstå forebyggelse, og at de slet ikke er begyndt på sundhedsfremme! Så her kommer vi og skal slå slag for en mere sammenhængene og tværgående sundhedsforståelse, yes!

Men så bliver det næste dag og jeg sætter mig til at skrive og læse til specialet. Og time efter time af stillesiddende benarbejde kan godt pille noget af det ambitiøse af mig. Det er ligesom om mine visioner falder lidt til jorden når jeg sidder med et helt konkret kapitel som skal skrives nu. Nogen gange ihvertfald, ikke hele tiden, men lige nu.

Jeg glæder mig nok bare til at blive færdig og få et rigtigt job. Sådan et hvor man er med til at gøre en forskel sammen med nogen mennesker. Det er unægteligt nogen andet end at skrive 100 sider og så krydse fingre for nogen gider at læse dem bagefter!

På pinden igen

Så er jeg hjemme igen efter en herlig skiferie. Og det er faktisk godt at komme hjem til arbejdet igen, jeg synes vi har en god retning i specialet og jeg stoler på den struktur vi har planlagt.

Vi havde vores første interview med en kommune igår. Charlotte havde lavet et stort stykke arbejde med en gennemtænkt spørgeguide. Det gik godt, selvom guiden var lidt svær at følge, ham vi interviewede fortalte rigtig meget af sig selv fra starten. Men det gik godt og jeg synes vi fik en masse ud af det. Samtidig var vi ikke "universitetsforsigtige" som vores vejleder har advaret os imod. Han mener at man skal være klog i interviewet, vise sin viden og være dialogorienteret. Og det tror jeg vi gjorde...

Charlotte tager til Mexico i 3 uger i morgen. Så nu er det min tur til at arbejde på egen hånd. Det bliver fint nok, vi har lagt en ret udførlig plan, som jeg håber holder.

FRIHED

Nej nej, godt nok er det ikke mig i videoen, men det bliver det på fredag og en uge frem!

Ny indledning

Som sagt er vi blevet lidt allergisk over for den indledning, det er næsten som om den er forbandet. Så faktisk har vi besluttet at springe over den, men lave en anden øvelse, som gerne skal sikre at vi er enige.

Øvelsen gik ud på at skrive et projektdesign, simpelthen skrive specialet fra start til slut -meget meget kort. Og det gjorde vi så. Og det var sjovt at opleve at vi gjorde det meget forskelligt, der kom vidt forskellige oplæg ud af det. Men ved nærmere kig på dem er de slet ikke så forskellige endda. Men lidt.

Derefter skrev vi hver en disposition, og de er også lidt forskellige men i essensen hen ad det samme. Men ikke helt. Jeg tror bare vi arbejder videre med noget indhold nu og dropper alt det her med indledninger og projektoverblik. Hvad skal man også med det...

Det der med motivationen

Jeg skrev lidt om min motivation for ikke så længe siden. Og jeg faldt efterfølgende over denne blogpost, som egenlig er nogle meget fine råd til at arbejde med sin motivation. Men det er en svær ting det med at motivere sig, for når man ikke er motiveret generelt mangler man vel også motivation til at motivere sig!

Bogen fra Amazon

Som sagt skrev jeg til Amazon for at brokke mig over den bog. Og jeg skrev at jeg havde skrevet noter i så jeg kan ikke bruge en ny til noget. Men de svarede tilbage samme dag og sagde at normalt ville de give en ny bog, men når jeg ikke ville det, kunne de give mig 15% af bogens pris tilbage. Og i øvrigt beklagede de meget.

15% er jo ikke særlig meget. Men jeg tager hatten af for hurtig kundeservice, de kunne jo bare have ignoreret mig. Så jeg tror bare jeg takker ja tak.

For fanden da

ja undskyld overskriften, men min nye fine bog (Health Promotion af Tones og Green), som vi i øvrigt anser som lidt af en bibel på sundhedsfremme planlægningsområdet er ved at gå i stykker!!

Den er 3 måneder gammel, kostede i nærheden af 500 kr (er købt på amazon). Jeg er så sur over det, den bog skulle have været sådan en man slår op i i de næste mange mange år. Sådan en man kunne låne ud til folk der virkelig er interesserede i sundhedsfremmeplanlægning. Sådan en man kigger kærligt på når man lige får øje på den der i bogreolen. Sådan en man finder frem og 2 år og mindes de mange timers læsning og kloge tanker med. Men det kan man jo for pokker ikke når siderne allerede nu er begyndt at falde ud. Eller det kan man vel godt, men det er bare ikke det samme når man skal fast i siderne så de ikke daler ned på gulvet i en stor bunke.

Og det værste af, at jeg har fyldt en masse noter ind i den, så jeg har jo ikke lyst til bare at få en ny.

Jeg har skrevet en sur mail til amazon. Det lyder i øvrigt underligt at være sur på engelsk.

Vejledermøde

Så har vi været til vejledermøde… Og det gik egentlig godt. Men hold da op hvor er der bare meget at holde styr på, så mange vinkler og overvejelser, tungen skal holdes helt og aldeles lige i munden.

Men vi lavede lidt den fodfejl ikke at opdatere ham på hvor langt vi er, og hvilke overvejelser vi har gjort os. Altså sidst vi så ham var for 3(?) måneder siden, og der er jo sket vildt meget siden, men vi gav ham kun en 5 siders indledning denne gang. Vi gik ligesom bare ud fra, at han vidste hvor vi er, og hvilke overvejelser vi har haft. Men hvor skulle han vide det fra. Det skal vi huske til næste gang.

Jeg tror vi har besluttet at have to hoveddele i specialet:
-En der beskriver hvordan landet ligger og hvilke barrierer der er for at planlægge sundhedsfremmende strategier i sundhedscentrene. Denne del skal vi afgrænse ret kraftigt, for det der har betydning for arbejdet i centrene kan jo være alt fra national politik, samfundsstruktur og økonomi til sundhedsopfattelser og professioners magtkampe. Og alt det skal vi beskrive sådan forholdsvis kort –kort i forhold til hvor meget det kunne fylde.
-Den anden del i specialet skal så være mere normativ, vi vil hen i mod hvordan det ideelle sundhedsfremmende sundhedscenter ville se ud. Og det skal vi finde ud af ud fra vores egen ”oversættelse” af sundhedsfremmeteori og så diverse best case beskrivelser. Her kunne vi vælge at noget egentlig aktionsforskning eller anticipatory research, men vi kunne også trække på beskrivelser af andres projekter på dette område, hvilket vi nok ender med at gøre.

Hmm ja, og så skal vi bare have skrevet den indledning igen. Måske er det dumt at blive hængende i indledningen, måske skulle vi bare fortsætte med noget andet. Jeg tænker bare, at så længe vi ikke kan skrive en indledning, som vi begge mener er et nogenlunde udkast, der kan forklare vores speciale, så er vi ikke enige. Og så er vi nødt til at tænke og diskutere videre...

Hvordan kan det være så svært

Som Charlotte skriver har vi svært ved fokuseringen i specialet. Den forbandede indledning har vi skrevet om mindst 20 gange, og den er der bare ikke.

Og jeg undrer mig, for jeg synes vi har en rimelig klar ide om, hvad vi vil med specialet: De nye kommunale sundhedscentre rummer store potentialer for at nytænke folkesundhedsarbejdet. Her er mulighed for at komme ud over det etablerede sundhedsvæsens kant og arbejde ægte tværfagligt med sundhed. Her er mulighed for at planlægge indsatser således, at man tager både individets og samfundet ansvar alvorligt. Med andre ord skal man forsøge at på virke den enkeltes adfærd med læring, men samtidig arbejde med de vilkår og den struktur den enkelte er underlagt.

Men sådan arbejder sundhedscentrene ikke, faktisk ser det ud til at de i høj grad tænker rent forebyggende og er solidt funderede i den medicinske diskurs. Men sundhed er jo langt mere end fravær af sygdom!

Og hvad er det så for nogle vilkår der gør at sundhedscentrene ikke arbejder sundhedsfremmende? Fra politik og økonomiske rammer til kultur og diskurser.

Og endelig hvordan ville det ideelle sundhedscenter se ud?

Se det er vores speciale, men ideen er ikke klar og fokuseret nok til at vi kan skrive en indledning. Det er da utroligt.

lavtravende motivation

Jeg synes også det trækker lidt tænder ud i denne tid. Der er stadig meget lang tid til vi skal aflevere (9. sep), og min motivation er ikke så højtravende lige nu…

Derfor har jeg opstillet nogle arbejdsdisciplinregler for mig selv:
- Arbejdsdagen er fra 9-15 (de fleste dage…)
- Max en hjemmearbejdsdag om ugen (de er bare ikke særlig effektive i denne tid)
- De resterende dage skal jeg læse på CBS / specialekursus / gruppemøde
- Deltagelse i alle specialekurser –både på sundhedsfremme og virksomhedsstudier


OG FINDE ET STUDIEJOB DER KAN VÆRE RELEVANT FOR SPECIALET... En del lettere sagt en gjort skulle jeg hilse og sige.

Specialets kerne - Januar 2009

Så er vi tilbage efter en dejlig juleferie.

Den største udfordring lige nu er, at få vores fokusering til at være lige i skabet! Men det er åbenbart lettere sagt end gjort. Vi er blevet bevidste om, at vi tidligere har haft meget fokus på forståelsen og definitionen af sundhedsfremme, men er nu klar over at det ikke er specialets kerne. Derfor prøver vi nu at få vores fokusering om de kommunale sundhedscentres sundhedsstrategier ned på papiret og det trækker lidt tænder lige nu synes jeg. Men vi arbejder hårdt på det og skal til vejledning i morgen med John Andersen, så det bliver spændende...