onsdag den 4. februar 2009

Den virkelige verden

Nogen gange bliver jeg sådan helt vildt ambitiøs og fuld af ideer og inspiration. Det går op for mig hvor sejt sundhedsfremme egentlig er og hvor mange muligheder der er i det. Sundhedsfremme er en niche, det er os skal være med til at udbrede det, det er da sejt. I kommunal sammenhæng talte vi med en der mente at kommunerne ikke endnu rigtigt har formået at arbejde og forstå forebyggelse, og at de slet ikke er begyndt på sundhedsfremme! Så her kommer vi og skal slå slag for en mere sammenhængene og tværgående sundhedsforståelse, yes!

Men så bliver det næste dag og jeg sætter mig til at skrive og læse til specialet. Og time efter time af stillesiddende benarbejde kan godt pille noget af det ambitiøse af mig. Det er ligesom om mine visioner falder lidt til jorden når jeg sidder med et helt konkret kapitel som skal skrives nu. Nogen gange ihvertfald, ikke hele tiden, men lige nu.

Jeg glæder mig nok bare til at blive færdig og få et rigtigt job. Sådan et hvor man er med til at gøre en forskel sammen med nogen mennesker. Det er unægteligt nogen andet end at skrive 100 sider og så krydse fingre for nogen gider at læse dem bagefter!

Ingen kommentarer: