Sundhedscentrenes problem

Som jeg ser det lige nu, er der to store problemer for de kommunale sundhedscentre før de kan arbejde tværfagligt og langsigtet, hvilket vi jo mener er nødvendigt i det sundhedsfremmende arbejde.

1) Det er meget svært at få sundhed ud over kanten af det traditionelle sundhedsvæsen. At sundhed kan handle om sociale og økonomiske forhold og at anlægning af cykelstier har noget med sagen at gøre, er meget fremmed for de fleste mennesker. Dermed bliver arbejdet i sundhedscentrene reduceret til direkte individorienterede KRAM indsatser. Og fokuset på det hele menneske og dets ressourcer og omgivelser forsvinder.

2) Man skal kunne vise effekten med tal indenfor et max et år. Det lader til at være mantraet, der er simpelthen ikke plads til at dokumentere med andet end kvantitative midler. Og der er slet ikke plads til at vente på effekter 3-5-10 år ude i fremtiden. Om det skyldes kommunernes pressede økonomiske virkelighed, en organisationskultur der kun accepterer kortsigtet tal som beslutningsgrundlag, en blanding eller noget helt tredje, det ved jeg ikke. Men det betyder at indsatser der har et længere perspektiv og ikke kvantitativt målbare effekter fravælges.

Det første problem skal nok løse sig, der er så meget fokus på det for tiden, og der er en proces i gang. Det er straks meget værre med det andet, der skal virkelig en kulturændring til.