Charlottes september

I hele september har min kalender været godt fyldt med forelæsninger på Teksam og læsning til samme. Der skal ikke være tvivl om, at det gav mig mange frustrationer de første uger, men særligt den sidste uge har givet meget mere mening og frustrationerne er nu ledt mere i baggrunden og afløst af udfordringer. Jeg kan nu se at jeg er nået til nye erkendelser og har fået nye oplevelser med mig.
På tirsdag skal jeg til intern skriftlig prøve for at bestå kurset: 'Politik, planlægning og regulering'. Jeg glæder mig til det er overstået og bestået-Fingers crossed!

Så fra på tirsdag skulle jeg meget gerne rette mere fokus mod det egentlige speciale.

Planlægning og borgerinddragelse

Jeg har i dag været til en interessant forelæsning på Teksam om borgerinddragelse i miljøplanlægningen.
Helt overordnet argumenterede Bo Elling i undervisningen for det væsentlige ved en model under overskriften: 'kommunikativ reflektion', hvor etiske og æstetiske dimensioner er helt afgørende for at strategien kan få et langsigtet perspektiv. Et væsentligt aspekt er her, at borgerne er med til at udforme og beslutte formålet, hvilket adskiller sig fra andre planlægningsmodeller, hvor borgerne deltager.
Konteksten der refereres til på kurset er miljøet i mere fysisk forstand, men mange af pointerne og principperne synes jeg vil være rigtig spændende at overføre til planlægningen af sundhedscentre og med fokus på sundhedsadfærd i befolkningen.

Dejlig rapport

Lige nu holder vi stadig fast i sundhedscentre som vores emne. Selvom vi har været på nogle detours til andre emner.

Statens Institut for Folkesundhed har netop udgivet en rapport, som kortlægger og analyserer sundhedscentrene. Det er godt sagt det bedste redskab man kunne tænke sig til at få overblik over området. Og det er dejligt. Det kan være så svært og uoverskueligt at komme helt ind på et emne, særligt så specifikt som sundhedscentre, og så ligger der bare en fin ny rapport til os.

Smuk frist

Vi sendte en vejlederansøgning til virksomhedsstudier og fik en vejleder. Hvad der kom helt bag på os var, at det også satte tiden igang, hvilket vi troede først ville ske når man får godkendt sin projektbeskrivelse. Men vi blev klogere. Tiden er sat i gang og vi har nu en afleveringsfrist:

9/9-09.

Det er da en meget pæn dato, det er der alle folk vil giftes og sådan noget. Så kan det jo ikke gå helt galt?!

Godt med kaos!?

Appropo mit tidligere indlæg , så har vi talt om at det er en kunst at navigere i kaos, og noget der forventes i erhvervslivet (hvor vi jo nok ender engang). Det er okay vi ikke har styr på noget lige nu, og ikke har nogen ide om hvilken retningen vi vil gå. Selvom jeg måske ikke synes at det er specielt sjovt, faktisk ret utilfredsstillende.

Men hvor er det bare godt at det er nu vi sidder her og ikke om tre måneder, når vi gerne skulle være i fuld gang.

Ydmyghed

Da jeg i en artikkel støder på forklaringen af ydmyghed, tænker jeg at det helt klar er nogle grundlæggende overvejelser som vi skal have med i vores specialeproces og tilgang til vores forskningsfelt.

Her lidt om ydmyghed:

Den der praler af at være ydmyg viser, hvor lidt han eller hun er det”.

Ydmyghed er - sagt på en pudsig måde - en ydmyg dyd. Ydmyghed giver dyder som helhed et skær af diskretion, og kan betegnes som balancepunktet mellem hovmod og selvforagt. Den kan selvfølgelig vise sig at være uhensigtsmæssig, hvis man holder sig selv tilbage, og gode idéer dermed går tabt. Eller hvis den bliver til underkastelse. Men ellers er ydmyghed et oprigtigt tegn på respekt, sympati og interesse for verden - og for det enkelte menneske, man står overfor. Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og dermed også en erkendelse af, at man ikke selv er Universets centrum.Praktisk talt er ydmyghed en vigtig lederegenskab, da den bl.a. sætter medarbejderen fri til kreativitet og iderigdom, samtidig med at medarbejderen føler sig respekteret. Den er nøglen til anerkendelse, og vejen til at vise oprigtig interesse og indlevelse i de mennesker, man er omgivet af.

Bomben

Og så talte vi med en der rent faktisk ved noget om sundhedscentre og kommunernes ansvar på sundhedsområdet, en fra KL. Og så faldt det hele fra hinanden.

Eller ikke helt selvfølgelig, emnet er stadig spændende og det skal nok være det område vi arbejder med, det gik bare op for os at det er meget mere komplekst end først antaget (sjovt nok, det burde jo efterhånden ikke være nogen overraskelse).

For det første er sundhedscentre ikke et entydigt begreb, det et op til den enkelte kommune at definere det, og det gøre vidt forskelligt. Lige fra busser der kører ud til borgere og informerer om sundhed, til centre der er målrettet kræftramte og deres pårørende.

For det andet gik det for alvor op for os, at sundhedsfremme er noget der bør integreres i hele kommunens arbejde. Sundhedsfremme hører hjemme i alle forvaltninger, fra skoler og børnehaver til tandlæger, sundhedsplejersker og sundhedscentre. Og dermed kan vi ikke sige at sundhedscentrene er alt for målrettet forebyggelse, fordi vi jo faktisk mener at det fint nok, hvis bare sundhedsfremme er integreret overordnet i kommunens arbejde.

Så hvad nu? Vores problematisering er røget en tur…

Sundhedscentre

Dette projekts emne fandt vi ret hurtigt ud af skulle være kommunernes nye sundhedscentre. Det er et spændende og nyt område med de nye sundhedsopgaver kommunerne har fået. Vi fik ret hurtigt skrevet et udkast til en projektbeskrivelse, som vi fandt rimelig god. Noget med at sundhedscentrene har meget fokus på forebyggelse og KRAM-faktorerne, men næsten intet fokus på sundhedsfremme. Og det er jo det vi vil og kan. Og mener at sundhedsfremme har noget ekstra at byde på. Så vores opgave var altså at pege på, at der skal mere sundhedsfremme ind i sundhedscentrene.

Troede vi.

Vores forrige projekt

I sidste semester arbejdede Charlotte og jeg også sammen. Det var et projekt skrevet i 1 fag, nemlig Sundhedsfremme (hvor vi nu skriver speciale i 3 fag). Her havde vi valgt alkohol som tema – set i et sundhedsfremmende perspektiv. Inspirationen kom fra en undersøgelse vi stødte på om universitetsstuderende. Den fremhævede at de studerende levede nogle generelt sunde liv i forhold til motion, mad, rygning og gode venner –men på et område var der grund til sundhedsmæssig bekymring: alkoholen.

Vores vinkel var så, groft sagt, at argumentere for at alkohol (i sammenhæng med fester) faktisk rummer sundhedsfremmende elementer, og derfor ikke udelukkende skal betragtes som sundhedsforringende.

Igennem en række interviews med universitetsstuderende om deres forhold til alkohol, ud fra en helt åben og ikke-negativ indgangsvinkel, fik vi bekræftet alkohol og fester som noget positivt og sundhedsfremmende. Vi identificerede to overordnede sundhedsfremmende elementer: Festen som en pause fra hverdagen, hvor man er fri for forventninger og stress, pausen hvor man glemmer alt andet end der hvor man er. Og det hypersociale element, som er en beskrivelse af festen som havende helt andre sociale spilleregler end i hverdagen, og samtidig en undskyldning eller et påskud for at være sammen med andre mennesker tæt og intimt (skal ikke forstås sekuelt).

I dette projekt brugte vi altså det sundhedsfremmende perspektiv til at vende en problemstilling helt på hovedet med nogle, for nogen, provokerende udsagn. Vi er overbeviste om, at man er nødt til at forstå menneskers bevæggrunde for at gøre hvad de gør, hvis man ønsker at påvirke deres adfærd. Skræmmekampagner om hvor farligt alkohol er virker ikke! De virker blandt andet ikke, fordi de ikke anerkender de positive sundhedsfremmende elementer der er forbundet med alkohol og fester.

Sundhedsfremme

Vores arbejde bygger på nogle meget grundlæggende antagelser om hvad sundhed og sundhedsfremme er. Vi bygger det meste på Aron Antonovsky samt Johnsen og Jensen’s bog Sundhedsfremme i teori og praksis, se en anmeldelse af bogen her.

Sundhed skal forstås som noget der har at gøre med hele mennesker og ikke kun deres evt. sygdomme, overvægt eller skavanker. Sundhed handler om det liv man lever og hvordan man takler de udfordringer der møder en. Kort sagt, hvor godt man har det.

Sundhedsfremme handler om at tage udgangspunkt i hvad der holder folk sunde. Altså hvordan mennesker takler udfordringer positivt, hvordan man lever et godt og lykkeligt liv. Sundhedsfremme handler ikke om de ting der gør folk syge eller ulykkelige.

Forebyggelse og sundhedsfremme er to begreber der bør holdes adskilt –hvilket de sjældent bliver.

For nu at bruge en metafor (som er lånt fra Antonovsky), så kan syge mennesker betragtes som værende faldet i en stor flod, som lægevidenskaben skal redde dem op fra og lappe dem sammen igen. Forebyggelse handler om, at man at forhindrer at mennesker overhovedet falder i floden. Sundhedsfremmeperspektivet er lidt anderledes, her mener man at alle mennesker er i floden hele tiden, hvor de møder farlige hajer, forurening osv. Man hverken kan eller skal forhindre mennesker i at møde livets udfordringer og forhindringer. Derimod skal man hjælpe folk til at takle disse, til at navigere igennem floden på bedste vis.

Med andre ord så er det forebyggende arbejde, hvor man forsøger at forhindre at mennesker bliver syge vigtigt. Men det er mindst lige så vigtigt at fremme sundheden, at hjælpe det enkelte menneske til at opfylde dets potentialer til et sundt og lykkeligt liv. Det hænger naturligvis sammen, og sundhedsfremme har helt sikkert forebyggende effekter, men det er to forskellige måder at arbejde på.

Teksam og sundhedsfremme

Startede i går på grundkursus på Teksam som omhandler miljøorienteret planlægning, politik og regulering. Det lød på den ene side til at være interessant stof, som vi skal igennem over de næste 9 undervisningsgange og også brugbar viden i forhold til vores speciale. På den anden side blev principperne om regulering og politik præsenteret i forhold til den materielle produktion og klimaudfordringer. Det er en markant anden kontekst end den jeg beskæftiger mig med og jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden for at overføre principperne til en kontekst, der handler om sundhedsfremme i kommunerne, som er omdrejningspunktet i specialet(det skal vi have uddybet snarest her på bloggen!).
Jeg må sige at jeg er meget spændt på, hvad de fortløbende kursusgange byder på.

Projektbeskrivelse

Så har vi første udkast til vores projektbeskrivelse klar. Det er en dejlig følelse, at have noget konkret, ja altså så konkret det nu kan blive når vi jo stadig ikke ved forfærdelig meget om det her.

Vi skal vel egentlig også præsentere vores projektideer her på bloggen, sådan hvad vi egentlig vil skrive om... Senere må det blive.

I morgen sender vi projektbeskrivelsen til vores vejledere, som vi har 3 af, da vi skriver 3-fagsspeciale (et fag hver + et fællesfag). Vi skal så have feedback fra dem, om hvorvidt de mener, at vores projektbeskrivelse kan blive godkendt af studienævnet på deres respektive fag. Hvis de vender tomlen op, afleverer vi beskrivelsen officielt, og hvis/når den bliver godkendt er vi officielt startet på specialet og tiden tikker. 12 måneder. 365 dage.