Ydmyghed

Da jeg i en artikkel støder på forklaringen af ydmyghed, tænker jeg at det helt klar er nogle grundlæggende overvejelser som vi skal have med i vores specialeproces og tilgang til vores forskningsfelt.

Her lidt om ydmyghed:

Den der praler af at være ydmyg viser, hvor lidt han eller hun er det”.

Ydmyghed er - sagt på en pudsig måde - en ydmyg dyd. Ydmyghed giver dyder som helhed et skær af diskretion, og kan betegnes som balancepunktet mellem hovmod og selvforagt. Den kan selvfølgelig vise sig at være uhensigtsmæssig, hvis man holder sig selv tilbage, og gode idéer dermed går tabt. Eller hvis den bliver til underkastelse. Men ellers er ydmyghed et oprigtigt tegn på respekt, sympati og interesse for verden - og for det enkelte menneske, man står overfor. Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og dermed også en erkendelse af, at man ikke selv er Universets centrum.Praktisk talt er ydmyghed en vigtig lederegenskab, da den bl.a. sætter medarbejderen fri til kreativitet og iderigdom, samtidig med at medarbejderen føler sig respekteret. Den er nøglen til anerkendelse, og vejen til at vise oprigtig interesse og indlevelse i de mennesker, man er omgivet af.