tirsdag den 9. december 2008

Hjemvendt fra Indien

Så er jeg kommet hjem efter en fantastisk tur til Indien. Det land er bare så anderledes end alt hvad vi kender! Køer, geder og aber løber frit rundt i gaderne og trafikken er selvfølgelig en hel verden for sig.

Og nu skulle jeg så forestille at være fyldt med energi og yde en ekstra indsats fordi jeg har været væk... Hmm

Men det er ærlig talt ret svært at sætte sig op til specialeskrivning lige nu. Jeg er stadig ret jetlagget og føler jeg har glemt alt om hvad vores speciale går ud på. Derfor er jeg nu igang med at læse alle vores ting igennem for at se om det kommer tilbage til mig. (tænk hvis man bare skulle spise pebernødder og læse krimier indtil jul)

Den eneste seriøse tanke jeg har haft siden jeg kom hjem er, at jeg er bekymret for Virksomhedsstudiedelen i specialet. Jeg har svært ved at se hvordan vi på elegant vis skal kunne få den del repræsenteret i høj nok grad. Men vi har vejledermøde d. 16 med Virksomhedsstudievejlederen, så håber hun kan hjælpe der.

Ingen kommentarer: